Kan kolleger supervisere hinanden?
Skal man være psykolog for at kunne supervisere? Nej, det skal man ikke. Man skal først og fremmest have kendskab til og vilje til at overholde supervisionens spilleregler. Det kan da også være svært nok i sig selv. Specielt ved kollegial supervision, hvor man som kollega ofte har den samme problemstilling inde på livet. Her er det svært at være udenforstående, og holde sine egne meninger i baggrunden. Men det kan læres. Blot ved at have nogle få standardspørgsmål parat, kan man nå langt.
Hvordan bruges hele kollegagruppen i supervision?
For at lette supervisor, kan man bruge et reflekterende team som ekstra støtte. Et reflekterende team er en gruppe på 3-6 personer, som observerer samtalen mellem fokusperson og supervisor. De skal lytte opmærksomt til samtalen uden at afbryde. Efter ca. 10 minutter byttes roller. Nu er det teamet, der taler, mens fokusperson og supervisor er henvist til at lytte. Teamdeltagerne skal nu tale til hinanden om de tanker, de har gjort sig under samtalen. De udtrykker anerkendelse af fokuspersonens overvejelser eller handlinger, de fremlægger observationer, og byder ind med hypoteser og nye synsvinkler på problemstillingen. Alt sammen ud fra en undrende position. Derefter byttes roller igen, og samtalen mellem fokusperson og supervisor fortsættes. Begge har nu fået en masse input, som gør det let at komme videre. Der er flere fordele ved at arbejde med reflekterende team i kollegial supervision. Med et reflekterende team i ryggen, kan supervisor koncentrere sig om at udvise forståelse og “gå med”, mens teamet kan stå for at inddrage nye udfordrende synsvinkler. Derudover giver det fokuspersonen et ekstra frirum kun at skulle lytte til teamets refleksioner, uden at skulle svare undervejs. På denne måde bliver det lettere at finde sin egen vej.