Modellen kaldes for kollegial sparring, fordi den baserer sig på, at hver enkelt medarbejder finder sig en makker, der kan fungere som sparringspartner for hans egen læring. Hvad betyder det i praksis? Ja, det afhænger naturligvis af arbejdets karakter. Arbejder man med salg, kan det være det enkelte salgsmøde, der drøftes igennem med en kollega før og efter mødet. Er man pædagog, kan det være relationen til et vanskeligt barn, man systematisk reflekterer over gennem en periode. Er man sikkerhedsrepræsentant, kan man mødes et antal gange med en anden sikkerhedsrepræsentant for at få sparring på, hvordan man får gennemslagskraft overfor kolleger og ledelse. Er man leder, kan man mødes med en lederkollega og få sparring på, hvordan man afholder personalemøder mest effektivt, eller hvordan man indfører kvalitetsstyring mest hensigtsmæssigt.

Der er flere gevinster ved at arbejde med kollegial sparring. Dels udnyttes de læringsmuligheder, der ligger i at få feedback fra en person, som er tæt på personen og som også kender til arbejdets indhold og de faldgruber, der ligger heri. En anden fordel ved kollegial sparring er, at man styrker indsigten i hinandens arbejde.
En tredje fordel er, at man modvirker oplevelsen af at stå alene med et tungt ansvar. Deri ligger også gode muligheder for at forebygge stress og udbrændthed.
Sammenlignet med et andet nyttigt udviklingsredskab som supervision er sparring en hurtigere og mere direkte form for problemløsning. Ikke så dybtgående og reflekterende, men mere effektiv og resultatorienteret i sin karakter. Det betyder også, at den let kan indpasses i det daglige arbejde.