FJORDBAK
UDVIKLING AF MENNESKER OG ORGANISATIONER
METAFORER
Brug af metaforer til udvikling
Metaforer er sproglige billeder, hvor begreber fra et område af virkeligheden (kildeområde) anvendes til at beskrive et andet område (målområde). Dyreriget er et oplagt eksempel: ”Du er en kylling”. ”Det er en værre hønsegård, det her”. ”Ene hane i kurven”, ”Nu er der hanekamp igen”, ”Han er helt rød i kammen”, ”Hvad kom først? Hønen eller ægget?”
Metaforer kan benyttes til at overføre viden fra et område til et andet. Et eksempel er, når fænomener fra sportens verden overføres til ledelse. ”Vi skal spille hinanden gode”. ”Hvem står på mål for det her?” Udover viden overfører gode metaforer en hel billedverden, som nuancerer og beriger tænkningen. ”Vores arbejdsplads er som en tømmerflåde i en Atlanterhavsstorm”.
Innovation foregår ofte ved at løsninger udviklet på et område overføres til et nyt område. ”Hvad nu hvis vi tænker om en hospitalsindlæggelse som et hotelophold?” Velvalgte metaforer kan derfor inspirere og igangsætte innovation.
Metaforer er også meget nyttige i formidlingsøjemed, fordi metaforer kan skabe righoldige indre billeder hos modtageren. Original brug af metaforer er således en af de vigtigste ingredienser i stor digtekunst.
Metaforer kan dog også slides af for megen brug, og så ender de med at dø og blive til klicheer i sproget. Her er righoldigheden og friskheden gået tabt, så der ikke længere dannes fyldige billeder, når vi hører dem. ”Hun er ansat som blæksprutte og skal kunne holde mange bolde i luften.”
I terapi og supervision kan man arbejde med metaforer, som redskab i personlig udvikling, som rollenuancering/afklaring og meget andet. Metaforer kan også være meget hjælpsomme som redskab i teambuilding, i visionsarbejde osv. Man kan fx bede om personlig feedback fra sine kolleger og medarbejdere i form af metaforer i forbindelse lederudviklingsforløb.
Metaforer har haft et blakket ry i nogle år efter snakken om pipfuglekurser, og den populære ”Hvis din … var en pizza, hvad nummer var den så?” Men seriøst anvendt er det stadig et uhyre kraftfuldt værktøj.
I praksis kan man understøtte og inspirere metafortilgangen ved at bruge fysiske billeder og genstande, som man vælger og lader fantasien inspirere af. Tilsvarende giver tegning, maling og collegearbejde uanede muligheder for at kombinere det legende med det nyttige. Det kunstneriske med det konkrete. Det helhedsorienterede med specifikke.
Metaforer bygger bro mellem ubevidste og det bevidste mellem det rationelle og det følelsesmæssige.
Jeg benytter ofte et redskab som Visual Explorer, et omfattende sæt af billeder, hvorfra deltagerne udvælger de billeder, som giver særlig god mening i den konkrete sammenhæng. Herefter udforskes billedvalget og metaforens perspektiver udfoldes. Hermed fremmes, beriges og forankres mental forandring på en inspirerende og engagerende måde. Metaforer leverer sprog og giver næring til processen.
Nedenfor er et eksempel på anvendelse af metafortilgangen til teamudvikling ved at man tegner sin arbejdsplads.
Jan FJORDBAK
Tegn din arbejdsplads - en øvelse med brug af kreativ billeddannelse til udvikling af kommunikation og samarbejde
Beskrivelse
Deltagerne stimuleres til at skabe og dele billeder/metaforer om deres indbyrdes relationer på arbejdspladsen. Disse billeder skal omsættes til tegninger, som fremlægges for de øvrige og bearbejdes under en konsulents ledelse.
Metoden består af 3 trin:
1. Kreativ billeddannelse
– Instruktion og individuel billeddannelse i plenum
– Fælles tegning i grupper
2. Fernisering
– Hver gruppe fremlægger deres tegning.
– De øvrige deltagere og konsulent stiller spørgsmål og kommer med associationer og refleksioner
3. Opstilling af temaer til videre bearbejdning
Styrker
Et billede kan sige mere end 100 ord. Problemstillinger kan blive meget vedkommende og synlige ved en visuel afbildning. Endvidere rummer billeder mulighed for mange betydningslag og for tilsvarende mange fortolkninger. Den metaforiske arbejdsform tilbyder således et alternativt sprog til formulering af såvel problemer, målsætninger og handlemuligheder.
Metoden er aktiverende og inviterer til brug af deltagernes kreative sider. Kreativ billeddannelse sker ved brug af intuition, fornemmelser, fantasier mv., så både højre og venstre hjernehalvdel aktiveres. Kreativiteten kan udfoldes både i billeddannelsen og tegneprocessen, men også i tolkning og perspektivering af tegningerne. Herved opnås en sjov og legende indgang til at tale om noget, der ellers ofte er svært at få hul på. Den giver også konsulenten mulighed for at intervenere effektfuldt med associationer og refleksioner på en ufarlig måde.
Metoden har især sin styrke i situationer, hvor en deltagerkreds rummer store indbyrdes forskelle i syn på problemstillinger. Særligt forskellige afdelingers eller organisatoriske niveauers syn på hinanden kan tydeliggøres på en konstruktiv måde gennem tegninger og efterfølgende refleksioner.
Faldgruber
Hvis der er stor utryghed i gruppen, kan tegningerne blive for konkrete og kedelige. Nogen mener ikke selv, at de kan tegne, og kan trække sig fra den fælles tegneproces. Mennesker, som ikke er visuelt orienterede kan have svært ved at danne billeder. Men ved en gruppestørrelse på 4-5 personer, er der som regel nogen der kan trække de andre med.
Ved ferniseringen kan det være svært at vurdere, hvor meget plads man skal give en spontan opstået diskussion. Er det et lille tema, som kan gøres færdig straks, eller er det et stort tema, som skal på som selvstændigt punkt i det efterfølgende forløb? Her er det vigtigt med god tid til bearbejdning af de temaer, som kommer op. En hel dag vil ofte være nødvendig.
Selve bearbejdningsformen er ikke indbygget i øvelsen, så der skal konsulenten have et repertoire at trække på. Det kan f.eks. være uddybende interviews med reflekterende teams, efterfulgt af plenumdrøftelse med udarbejdelse af handlingsplaner.